Andet ugebrev 13. september 2011 3 uger passeret, 2 uger igen.
Så er der lidt nyt igen heroppefra det nordlige Grønland. Jeg har nu været her i næsten 3 uger og er begyndt at danne mig et lidt dybere indtryk af stedet. Først skal vi dog rundt om lidt historie. Befolkningen her kommer oprindeligt fra det der nu er Thule Air Base. Thule basen blev anlagt i 1953 og den relativt lille befolkning blev tvangsflyttet hertil. De blev lovet guld og grønne skove eller rettere gode fangststeder. Og de flyttede, for de flestes vedkommende, faktisk frivilligt så vidt jeg har forstået. Imidlertid var der dog intet færdigt eller parat til dem da de kom hertil. Kun et par huse, der var beboet af de håndværkere, der skulle bygge byen, stod færdige og man måtte jo så bo i telte. Ingen var rigtig behjælpelige med at få gang i processen. Dette har reelt gjort indbyggerne meget skeptiske og mistænkelige overfor myndighederne og det har faktisk præget dem siden. Denne skepsis og mistænkeliggørelse blev så ikke mindre da et amerikansk fly med atombomber ombord styrtede ned i bugten ud for Basen i 1968. Man har lavet flere undersøgelser omkring en eventuel skadevirkning af plutonium og man har faktisk ikke fundet noget der taler for dette, men folk heroppe ved ikke rigtig om de skal tro på det.
Nå men byen blev bygget. Og den består nu af godt 600 sjæle og der er desuden 3-4 andre bygder der hører under med ca 50 indbyggere hvert sted. Befolkningen her er fangere. Det vil sige at de drager ud og skyder sæler, hvalrosser og hvaler - mest narhvaler. Disse sidste holder til her i bugten om sommeren. Om vinteren fisker de fra isen med langline. Sælskindene sælger de og heroppe laver man langt hen ad vejen af traditionel grønlandsk mad. Jeg forstår ikke helt hvordan man kan leve at disse fangstforetagender men det gør mange tilsyneladende. Her er ingen egentlige industrier. Dem der ikke er fangere betjener faktisk hinanden i kommune, på sygehus, i forretningen, osv. Fangsten foregår som vi altid i gamle dage forestillede os , ofte i kajakker. Medens jeg har været her ,var der da også en dag arrangeret en kajakkonkurrence
På hospitalet fungerer jeg som praktiserende læge derhjemme. Dog skal jeg kunne lidt mere. Småoperationer, aborter osv. Men det er jo det der gør arbejdet spændende. Sygehuset er præget af at her kommer mange læger og mange sygeplejersker i kun korte perioder. Der er ikke rigtig nogen gennemgående person og det gør nok at noget ”misses” undervejs. Jeg er derfor i gang med at få lidt system i nogle af tingene. Jeg har således set alle beboerne på alderdomshjemmet og gennemgået deres medicin osv. Ligeledes gør jeg en indsats overfor patienter med diabetes og med forhøjet blodtryk. Disse skulle gerne følges regelmæssigt . De nævnte sygdomme er desværre meget almindelige heroppe og udgør absolut et helbredsproblem rent befolkningsmæssigt. Så sundhedsproblemer er der såmænd nok af . Nå men ind imellem arbejdet når jeg jo også at gå nogle ture.- Her møder jeg jo en smuk udsigt. Og sandelig så er der også vildgæs helt heroppe.
I week-enden gik jeg sammen med en tandlæge der er her på besøg samt jeg og nogle af vore sygeplejersker og en pædiatrisk overlæge fra Nuuk en lang tur ud i fjeldet op til indlandsisen. Det var noget af en tur som tog i alt 5-6 timer men flot var det. Da jeg kom hjem var jeg ikke fri for at være lidt træt.
			Tilbage til oversigten