Tredje og sidste ugebrev 25. september 2011 Slut...
Ja så lagger det mod enden denne gang heroppe i det høje nord - fra verdens nordligste sygehus. Det har indtil nu været en god oplevelse og på mange måder helt anderledes end det jeg tidligere har oplevet. Vi er ret isolerede heroppe og vore bygder som vi skal tage os af ligger faktisk langt væk. Folk her er af en anden oprindelse end de øvrige Inuiter i Grønland. Ikke racemæssigt men de er kommet på et andet tidspunkt. Deres navne er helt anderledes end de navne jeg tidligere har været vant til. Og midt i det hele så er her jo efterkommere dels fra danskere men også fra tidligere tiders kendte opdagelsesrejsende. Det er lidt morsomt og tankevækkende at støde på unge mennesker der hedder Peary eller Henson til efternavn. Jeg skulle have været ude til en af bygderne, Savissivik, som ligger 1½-2 timers helikopterflyvning herfra med stop på Thulebasen. Desværre blev det ikke til noget da vejret ikke tillod en helikopterflyvning.
Som man ser lå skyerne lavt så helikopteren kunne ikke navigere. Ærgerligt for jeg var da med på det værste. Vinteren satte ind og sneen kom. Det har i de sidste 10 dage været frostvejr. Jeg har lagt mærke til når jeg ser den lokale vejrudsigt at i den sidste uge har vi været det eneste sted i Grønland der havde frostvejr. Midt i det hele bliver landskabet så næsten kønnere. Arbejdet på sygehuset synes jeg er spændende. Der har i lang tid ikke været egentlig kontinuitet i arbejdet fordi såvel læger og sygeplejerske har været vikarer og kun været her i kort tid. Det har medført at der ikke rigtig er noget system i det og desværre også at noget bliver glemt, men en del af det har jeg fået rettet op på og sat lidt i system. Lidt småkirurgi og smågynækologi har jeg da også foretaget, så jeg har faktisk været lidt i mit es. Medens jeg har været her har lyset trods alt ændret sig. Til at begynde med var her lyst døgnet rundt medens det nu er dagslængde som vi kender hjemme men det går hurtigt mod meget mørkere tider. Det er nu mørkt om natten og solen kommer først på himlen efter vi er kommet på arbejde. Udsigten ud over bugten med de utallige isbjerge er jo sådan at man aldrig bliver træt at se på det. Og se så på solnedgangen.
Et andet tegn på at det nu er ved at blive mørkt er at vi nu har fået vort sidste forsyningsskib før vinterens komme. Så kommer der ikke skib før maj/juni næste år. Ja det er jo anderledes end hjemme. Den lille pram sejler frem og tilbage og henter containerne. Vi har ingen havn så den lille pram sejler op på stranden. Vi har lige fået ny ambulance på den måde. Ja det var så alt for denne gang - Det kan faktisk godt være at det ikke bliver sidste gang J Til sidst så skal alle have undskyldt at der har været lidt langt mellem de sidste breve. Jeg er jo så dum at jeg ikke alene kan sætte disse breve ind på hjemmesiden. Det har Martin altid hjulpet mig med. Han er lige flyttet til New York og er startet i FN’s hovedkvarter De har haft travlt med at flytte men ikke mindst har han arbejdsmæssigt haft svært travlt med FN’s generalforsamling osv Nå men bedre sent end aldrig.
NOTE FRA WEBMASTEREN: Jeg beklager at jeg ikke fik lagt andet brev op saa hurtigt. Det roeg nederst i bunken under notater til moeder med den Mongolske praesident, den Maldivske Vice Praesident samt de Bhutanesiske og Nepalesiske statsministre. Nu er Generalforsmalingen naesten forbi. Har blot et enkelt moede med den Vietnamesiske udenrigsminister tilbage paa skemaet			Tilbage til oversigten