|
Femte ugebrev 26. maj 2015 Sidste ugebrev i denne omgang |
|
|
|
Ja så nærmer sig tiden hvor vi vender næsen hjemad. Vi rejser her fra Diskoøen
om en uge og sejler til Ilulissat hvor vi så er i 4-5 dage. Dels for at gense
byen og dels fordi vi en dag tager en sejltur op til en kælvende bræ, Eqi
bræen i den nordlige del af Diskobugten. Visse kom til øen for 3 uger siden. Det var lidt af en
tur idet hun blev forsinket 3 fulde dage hvor hun sad i Aasiaat og ikke
vidste om hun var købt eller solgt. Nå men frem kom hun en sen fredag aften.
Allerede om lørdagen kørte vi på snescooter ud til udkiggen. |
|
|
|
|
|
|
|
Dagen efter kørte vi så ud over isen og
senere op til toppen af skibakken som næsten er helt oppe på toppen af
fjeldet. Vejret var godt og det var en rigtig god tur. Derefter begyndte det først at sne og så
blev det tø så det var noget af et søle. Visse kom herover med den sidste helikopter. Derefter skulle
bådene begynde at sejle men isen i havnen var så tyk at de ikke umiddelbart kunne
komme til kaj og man kunne ikke bryde isen så båden lagde til helt ude i
havnen ved iskanten. |
|
|
|
|
|
|
|
Som passager måtte man så gå i land eller blive kørt af en snescooter. Med syge patienter der
skulle til Nuuk var det lidt af et eksperiment. Her fik vi også besøg af
øjenlægen som havde 400 kg udstyr med til en værdi af mere end en million
kroner. Det skulle transporteres ind til kanten af havnen af Morten, vores portør, på snescooter. Inde på land stod
jeg så med ambulancen så det var da lidt
af et foretagende men det lykkedes. Da øjenlægen så var kommet i land spurgte vi personalet
hvor hun skulle bo. Hun skulle bo på et pensionat hvor man selv skal sørge
for mad og hun kom søndag eftermiddag kl 17 hvor alt er lukket.
Visse var imidlertid hurtig på aftrækkeren. Vi skulle til middag
hos John, en af vore venner heroppe, til stegt
moskusokse. Visse ringede
lynhurtigt til John og sagde ”vi kommer med en
ekstra gæst” så alt flaskede sig på bedste måde. Dagen efter var øjenlægen så til middag hos os hvor den
stod på rensdyr så hun fik da prøvet lidt mad hun ikke havde prøvet før. |
|
|
|
Her er ambulanceføreren klar til at tage imod udstyr. |
|
|
|
Som jeg nævnte er det nu tøvejr om dagen men
frost om natten. Det er forår sådan at forstå at fuglene i form af snespurve
er kommet men det er jo svært for dem at finde føde så de må jo have lidt
brød ud af vinduet og det er de glade for. Hvornår sneen smelter helt er ikke godt at
vide. Vi havde snevejr hele d 20/5 fra morgen til
aften. Jeg måtte skovle på trappen to gange. Det har jeg ikke prøvet før på
denne årstid. Også på min fødselsdag måtte jeg skovle sne. Når vi så taler om fødselsdag så serverede
jeg isbjørnegryde på sygehuset. Der var lige skudt
3 isbjørne og jeg skal jo i
mikroscop se efter trikiner. Betalingen for dette er en
klump kød. Om aftenen hjemme havde vi også middag for de danske
venner. Her fik vi rensdyr. Det var rigtig hyggeligt |
|
|
|
De små snespurve venter på mad. |
|
|
|
For nylig var vi til endnu en afskedsmiddag nede
hos Finn Steffens da nogle danskere skulle rejse. Finn og Visse lavede
grydestegte ryper, rigtig lækkert så alt i alt får vi da eksotisk mad. Det var sådan nogenlunde hvad vi har oplevet
på det sidste. Jeg glæder mig til at komme
hjem og se grønne træer men har haft det fint heroppe. På gensyn og genhør |
|
|
|
|
|
|